Heiberg-selskabet | Kommende arrangementer
22011
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-22011,page-child,parent-pageid-21585,theme-stockholm,qode-social-login-1.0,qode-restaurant-1.0,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,boxed,select-theme-ver-4.4.1,,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Kommende arrangementer

Torsdag den 23. september kl. 19.00, Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg (Metro: Axel Møllers Have lige til døren)

 

Den 16. september er det 50 år siden, at Heiberg-Selskabet blev stiftet og derfor er det så meget mere glædeligt, at vi nu har fået mulighed for at fejre jubilæet hvor vi også kan markere en anden mindedag med et års forsinkelse, idet dr. phil. Lise Busk-Jensen fortæller om den svenske digter og trubadur Bellman og familien Heiberg i anledning af, at det den 11. februar 2020 var 225 år siden, at Bellman døde.

 

Allerede inden sin død var hans melodier populære i Danmark og ikke mindst familien Heiberg var med til at gøre hans ”Fredmans epistlar” og ”Fredmans sångar” kendte og elskede i 1800-tallet. Mange husker måske fru Heibergs beskrivelse af Bellmansommeren 1832 i Hørsholm, hvor Henrik Hertz digtede ”Posthuset i Hirschholm” og ”Billardet i Hirschholm”.

 

Derfor er det mig også en stor glæde, at vi ikke bare skal høre om Bellman og familien Heiberg, men at den kendte sanger og musiker Henry O’Connor vil underholde med både Bellmans originale viser og nogle af de danske viser, der er skrevet på melodier af Bellman.

 

Jubilæet skal også fejres på anden måde, og derfor serveres et let traktement med tre sandwiches (laks med flødeost, æggesalat og skinke og ost), vin, cola eller vand ad libitum til kr. 75,00, idet Heiberg-Selskabet yder et tilskud til serveringen.

 

Af hensyn til serveringen beder jeg venligst medlemmerne hurtigst muligt tilmelde sig på kirsten.dreyer@os.dk eller tlf. 45 83 50 75 og indbetale beløbet på kontonr. 1551-4195914 senest torsdag den 16. september. De, der ikke har netbank, kan dog betale kontant ved indgangen.

 

Gæster er velkomne. Entré: kr. 50 plus evt. traktement kr. 75 i alt kr. 125.